Når du booker musik og underholdning hos Avenue Music, så forsøger vi altid at vejlede dig bedst muligt. Vi står hele tiden til rådighed hvis du har spørgsmål. Her kan du finde svarene på de mest almindelige af slagsen, men du er selvfølgelig også velkommen til at sende en mail hvis du har andre spørgsmål. Husk, at ingen spørgsmål er for dumme! Du kan evt. også læse vores kontraktbetingelser her!
Pris Hvad koster det at booke musik?
Det er ikke muligt at give en general pris på musik. Der er mange faktore der spiller ind. Hvem er det man booker, hvor afholdes arrangementet, hvornår, hvor længe og til hvad skal der spilles. Prisen kan også afhænge af om det er et arrangement med mange mennesker!
Et band koster selvfølgelig mere end en solomusiker, som kan være fuldt ud lige så kompetent som et band, men det er en mindre pris pr. mand man skal betale for at få en større musikalsk oplevelse. Det er et meget bedre lydbillede man kan levere med et orkester frem for en solomusiker. Vælg selv men husk...musikken er et dårligt sted at spare!
PR-materiale Har I demo-materiale på musikerne?
Enkelte af vores bands/muskere har forsynet os med demo-materiale. Men man kan ikke altid regne med at der ikke er manipuleret med indspilningen. Der bliver lagt ekstra lyde på, indsunget ekstra kor osv.. En demo-CD siger heller ikke noget om hvordan bandet levere musikken ud over scenekanten, og det mener vi faktisk er det vigtigste for at få en sjov fest. Engagement og indlevelse er nøgleordene for os!!
Det er til gengæld en god ide at få nogle referencer man kan kontakte.
Kontrakt Hvorfor sender i en kontrakt når man booker musik hos jer?
Det er altid rart at have en skriftlig aftale. Så er der mindst chance for misforståelser f.eks angående spilletidspunkt, strømforhold osv..
Ankomst Hvornår ankommer musikken/underholdningen til arrangementet?
Det er jo individuelt afhængit af hvem man har booket. Det er en god ide at kontakte os, eller dem man har booket, et par dage før arrangementet. Som regel beregner en solomusker ca. 1-2 timer til opstilling og lydprøver, men hvis det er et stort arrangement med et band som kræver et større lyd & lysanlæg, så ankommer de ca 3 timer før start.
Plads Hvor meget plads skal der afsættes til musikken?
De fleste musikere har en eller anden form for minimumskrav. Det er meget vigtigt at det bliver opfyldt! Man må under ingen omstændighedder gå under det minimumskrav de forlanger. Ofte er deres anlæg koblet sammen af flere komponenter, men mangler der bare et af dem i opsætningen, risikere man at de slet ikke kan spille. Aftal derfor i god tid, hvor meget plad der behøves.
Spilletid Hvor længe spiller musikken?
Som udgangspunkt spiller musikerne så længe kunden ønsker det. Starttidspunktet aftales altid på forhånd og som regel bookes musikken 6 eller 7 timer frem (typisk for private arrangmenter). I kontrakten vil der f.eks. stå 7 x 45 minutter. Det betyder ikke at musikken holder 15 minutters pause hver time, selv om de gerne må. De fleste spiller under hele middagen og holder så en længere pause herefter. Overtid kan aftales under arrangementet.
Hvis der serveres natmad o. lign, er det bedst at musikken stopper når den bliver anrettet. Man risikere at få en tam og kedelig afslutning på arrangementet hvis der spilles mens der serveres natmad.
Styrke/volume Nu spiller de vel ikke højt?
Jo, selvfølgelig spiller musikken højt...men kun når der skal danses.:-)) Det er jo ikke meningen man giver penge for at få noget god musik og så kan det ikke høres.
De fleste musikere er gode til at afpasse lydnivuet efter forholdene. Det skal helst være sådan, at man kan føre en samtale med den der sidder på den anden side af bordet. Musikken skal være der som diskret baggrundsmusik, der giver en god stemning og ikke dominere festen. Enkelte musikere har også den evne at kunne underholde publikum med sjove indslag, skåle-sange m.m.. Det er en god ide at få lavet nogle retningslinier for musikken, inden festen går i gang.
Det forholder sig nærmest omvendt med dansemusikken. Her skal niveauet ligge så højt at, at publikum gerne vil danse. Så her bliver der lukket godt op for sluserne.....! Husk at give besked under arrangementet hvis musikken er for høj/lav. Det giver jo ingen mening først at gøre opmærksom på det efter det sidste nummer er spillet.
Strøm Skal musikken have 380 Volt eller 220 Volt til deres instrumenter?
Det afhænger af om der er lysanlæg der skal sættes op. Hvis der er det, skal de sandsynlig bruge en 16 amp sikring (380 Volt), ellers kan man sikkert nøjes med en 220 Volt kontakt, bare der ikke er tilkoblet fadølsanlæg, store køleskabe o. lign til den samme gruppe! Det kan godt forsage støj på musikernes anlæg.
Afregning Hvornår skal der afregnes honorar?
Afregning med kunden sker ALTID umiddelbart efter afslutningen på arrangementet. Husk at der ikke kan afregnes med betalingskort! Kun kontanter og check.
Provision Hvem afregner provisionen til Avenue Music?
Det er altid musikerne der afregner vores provision, som p.t. udgør 12% af honoraret + moms af provisionen. Kunden skal altid kun afregne det beløb der står i kontrakten + evt. overtidsbetaling.
Retur til toppen
|